Tuesday 5 January 2010

Korte behandlinger virker

Det har ofte været diskuteret hvor lang tid en zoneterapibehandling skal tage, men svaret er ikke entydigt. Det afhænger af både klient og terapeut.

På skolerne lærer vi at en behandling bør vare 45 - 60 minutter. Det er måske sandt for den uerfarne terapeut, men en effektiv behandling kan sagtens laves på helt ned til 12 minutter pr. gang. Jeg har på to år lavet omkring 800 behandlinger af 12 - 15 minutters varighed i samarbejde med Falck Healthcare. I starten var jeg meget skeptisk overfor den korte behandlingstid, men med god planlægning har jeg opnået forbavsende god effekt af behandlingen. Det er klart at behandlingen ikke bliver så dyb, men jeg opnår stadig stor effekt når jeg arbejder fokuseret på problemet.

Det er klart at den korte metode kræver en helt anden tilgang, men effektiv er den. Det skal også siges at den korte behandlings effekt forbedres væsentligt ved et tværfagligt samarbejde med fx fysioterapeut, kiropraktor, læge, psykolog eller anden terapeut, som kan supplere behandlingen.

I min egen klinik har jeg efterhånden så stor erfaring at behandlingstiden er blevet mindre, men stadig lige så effektiv. Succesraten er meget høj og behandlingstiden afhænger meget af lidelsen som klienten kommer med. Således ligger min behandlingstid på 30 - 40 minutter i min egen klinik, hvilket er langt under den anbefalede tid på 60 minutter.

Fremgangsmetoden har været at forberede en række behandlinger med udvalgte systemer (max tre systemer) som jeg supplere med et pluk af organer i overensstemmelse med de fem elementer. Efterhånden har jeg udviklet en række grundbehandlinger der effektivt behandler hovepiner, spændinger i nakke og skuldre, rygsmerter, fordøjelsesproblemer, høfeber, udrensning, menstruationssmerter, stress og betændelser.

Derudover kræver det et klart sind, for jeg er nødt til at være 100 % til stede i behandlingen for at virkningen er størst. Derfor er der jo nok ikke så meget small-talk i en 12 - 15 minutters behandling. Det er dog også en vigtig del af behandlingen at lytte og netop derfor afsætter jeg 50 minutter til klienten i min egen klinik, så der også er tid til at snakke.

Vil du høre mere om mine erfaringer med korte behandlinger er du velkommen til at kontakte mig. www.sulcus.dk

Thursday 14 May 2009

Har du fundet en god vej i livet?

At leve kan godt være svært ind imellem. I min bog om vaner, forandring og udvikling fortæller jeg om en række teorier der danner grund for nogle praktiske redskaber som du kan bruge til at opnå alt det du gerne vil i livet. Her vil jeg præsentere dig for mentale landkort:

Når noget ikke lykkes for os, som at få et arbejde, få en kæreste, bestå eksamen, lære at svømme, tabe sig, stoppe en uvane osv. Så hænger det ofte sammen med at vi har valgt at navigere på et mentalt landkort der ikke passer til det vi gerne vil opnå. Hvis mit mentale landkort gengiver piger som fjendtlige, kræsne og at de foretrække mænd med langt hår, så bliver det umuligt at finde en åben og imødekommende kæreste som kan lide halvskallede mænd som mig. Altså bliver jeg nødt til at revidere mit mentale landkort, så det passer til det jeg vil opnå. Ligesom når vi kører bil og styrer imod det vi kigger på, så styrer vi også vores liv i den retning hvor vores fokus ligger, og hvis det fokus er frygten for arbejdsløshed eller mennesker der foretrækker at være sammen med andre mennesker end os, så styrer vi ubevidst mod noget vi ikke ønsker. Vi har altså valgt at bruge et forkert mentalt landkort i forhold til hvad vores formål er med livet.

Det kan være skræmmende at åbne op for den mulighed at der findes andre mentale landkort end lige netop dem vi har skabt, for det er som at udforske en helt ny verden. Men hvis vi prøver at udfordre vores opfattelse af verden og ser den i nye perspektiver vil der åbne sig et hav af nye mulige veje vi kan vælge. Det kan være stressende for de fleste at skulle overskue den uendelighed af muligheder og derefter tage stilling til hvad de vil. Så var det nemmere bare at blive i de vante trygge rutiner, som godt nok ikke gør os lykkelige, men i det mindste ved vi hvad vi har.

Et meningsfuldt valg

Forestil dig dit mentale landkort med bjerge, dale og veje. Dit liv er en kontinuert streg igennem dette kort. Stregen er ikke lige, men bugter sig op og ned mellem bakker og dale og den når kun at bevæge sig på en brøkdel af alle de mulige veje der er på landkortet. Hvis vi vil opnå noget her i livet hvad enten det er stort eller småt, så bliver vi nødt til at træffe nogle valg og det kan være svært at træffe de bedste valg. På grund af verdens kompleksitet kan det være svært, for ikke at sige umuligt, at overskue alle de mulige valg vi står overfor, nu og i fremtiden og vi vil derfor aldrig nogen sinde få at vide om vi traf det bedste valg eller ej.

Selvom et valg vi træffer i dag, viser sig at være et dårligt valg, så kan det være at netop dette dårlige valg åbner for muligheden for at træffe et endnu bedre valg i fremtiden, end vi ellers ville have haft; men vi kan ikke vide det. Netop derfor må vi leve med de valg vi træffer og fokusere på de positive ting de bringer os.

Summen af alle vores valg vil afgøre om vi valgte den optimale vej gennem livet, men der er så mange kombinationsmuligheder at vi umuligt kan regne ud hvilken vej i livet der er bedst at tage. Derfor må vi nøjes med at træffe de, der efter vores individuelle overbevisning er gode valg. Disse valg kan vi kun træffe ved at blive gode til at lytte til vores egen intuition og reagere på den rette mulighed når den byder sig. Stuart Kauffman har udfordret Darwins evolutionsteori og i sin bog ”At home in the Universe” (1995) skriver han om dét at vælge den optimale vej.

Kauffman arbejder med begrebet ’fitness landscapes’ fra evolutionær biologien. På dansk ville jeg oversætte det til et landskab for overlevelse, men i det efterfølgende vil jeg nøjes med bare at kalde det et landskab. Begrebet har vundet indpas i ledelseslitteraturen og er i biologien, kort fortalt, et billede af genernes evne til at udvikle sig. Landskabet er fyldt med en uendelighed af bjerge og dale med hver deres højde og dybde. Kun et punkt i hele landskabet er det højeste og kun et punkt er det laveste. Til gengæld har det mange lokale højde- og lavpunkter. Hvis vi antager at landskabets højdepunkter udgør et lokalt optimum, det vil sige – et optimalt eller godt valg på vores livsvej, som vi træffer i en given situation, så vil vi kunne optimere vores vej gennem landskabet ved at stræbe efter at gå den vej der fører os til det globalt højeste punkt; eller i hvert fald det højeste punkt vi kan se. Men med et landskab med millioner af tilfældige højde- og lavpunkter er det umuligt at vide hvilket der er højest medmindre vi har prøvet dem alle. Det svarer til at vi har prøvet at leve alle liv i verden, for derefter at afgøre hvilket liv der bedst passede til vores individuelle mål med livet. Ja selv dette ville være en umulighed, da vores individuelle mål med livet også ændrer sig, afhængigt af det liv vælger at føre under de livsbetingelser vi er blevet stillet overfor.

Læs mere i min bog om vaner, udvikling og forandring (udkommer i 2009).

Wednesday 13 May 2009

Kolesterol og det sunde liv

Kolesterol er sundt - hævder læge og forsker Uffe Ravnskov og jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men det er stadig vigtigt at huske på at fedt kan være usundt på andre måder. Ravnskov viser bare at kolesterol ikke er farligt for hjerte og kredsløb og at kolesterol bruges som en profitabel stunt af medicinalindustrien.

Det viser at vi forbrugere bør forholde os kritisk til de budskaber vi støder på. Det vigtigste du kan gøre er at tage ansvar for dig selv og din krop. Tænk over hvad det er du spiser og spis varieret. Lyt til din krop - den vil hurtigt fortælle dig hvis noget er galt. Uden at blive fanatiker kan du følge nogle helt grundlæggende og simple regler for at bevare et godt helbred.

1. Tre gange en times motion om ugen
2. Spis meget varieret med mange grøntsager og vær bevidst om hvad det er du spiser.
3. Undgå hel- og halvfabrikata - dvs. tilbered maden af så friske og naturlige råvarer som muligt.
4. Undgå industrialiserede og modificerede fødevarer
5. Undgå stress - find ro og vær glad for de valg du træffer

Du bør være ekstra opmærksom på hvad du spiser hvis du har en lidelse eller ubalance i kroppen, men hvis du har et sundt helbred kan kroppen klare forbavsende meget så længe du overholde de simple grundlæggende regler.

Nogle af de største trusler for vores helbred er:

1. rygning
2. inaktivitet
3. transfedtsyrer (iltet fedt - der især findes i friture)
4. tilsætningsstoffer
5. ensformig mad
6. stress

Der er naturligvis mange andre ting du kan gøre for at bevare et godt helbred, men hvis du ikke har overskuddet eller lysten til at tænke for meget over det, så er disse regler et godt udgangspunkt. Men hvis du gerne vil gøre mere kan du med fordel sortere nogle af de mest usunde fødevarer fra i din daglige kost. Personligt har jeg fravalgt svinekød og minimeret oksekød i min daglige kost. Derudover lægger jeg vægt på at få friske og naturlige varer og søger at lave min mad udelukkende på friske råvarer (dvs. ikke halvfabrikata).

Jeg prøver egentlig ikke at undgå fedt og kolesterol, men jeg stræber efter at få så sundt fedt som muligt. Derfor spiser jeg fx ikke blandingsprodukter som Kærgården og Bakkedal da disse indeholder olier der har været opvarmede. Det betyder at de udvikler usunde transfedtsyrer. Det er altså igen et spørgsmål om at spise varen så naturlig og frisk som muligt.

Når du spiser usundt - så vær bevidst om det og nyd det! Dårlig samvittighed er usundt for psyken og kan medføre mentale lidelser. Hvis du spiser meget usundt så arbejd i stedet med dine vaner og behov. Find ro og skab et stabilt fundament du kan udvikle dit sunde jeg på. (Det kan du læse mere om i min bog om vaner, udvikling og forandring når den udkommer senere på året.)

Jeg startede med kolesterol og vil også slutte med at henvise til et par links:

http://www.ravnskov.nu
http://www.thincs.org

God fornøjelse med din sunde livsstil!

Monday 4 May 2009

Succes uden stress

En guide til større succes uden stress

Stress er i dag en folkesygdom der udgør en væsentlig udgift for samfundet. Når virksomhedens ledelse svigter i behandlingen af stress så svækkes organisationen. Selvom stress ofte er et ledelsesproblem, så er der meget du selv kan gøre for at sikre din egen succes uden stress.

Find ro

For at undgå stress og sikre succes er det vigtigt at finde ro. Det er specielt indre ro der er vigtig for det er sjældent muligt at finde ydre ro i et hektisk miljø. Den indre ro kan findes uanset hvilket miljø man befinder sig i fordi det er en ro man skal finde inden i sig selv. Når man har ro i krop og sjæl er man i stand til at udholde både fysiske og mentale udfordringer uden at gå i panik. Når man er stresset er det svært at bevare styringen og fatningen og ens omgivelser synes at presse én til det yderste. Men min påstand er at du kan klare enhver stress-situation hvis du bruger tid på at finde roen i dig selv.

Resultatet af indre ro er at du sender positive signaler til dine omgivelser om at du har styr på situationen og du bliver den faste pille andre kan støtte sig til når de vakler.

Stabilt fundament

Det første du skal gøre for at finde indre ro er at bygge et stabilt fundament for dig selv. Et stabilt fundament består primært af en række gode vaner og rutiner som giver dig tryghed. Du skal altså arbejde med det helt grundlæggende fundament som alt anden bygger på – dit fysiske og psykiske helbred.

Det fysiske fundament

Hvis dit fysiske helbred ikke er i balance, så vil din præstationsevne også være svækket og du vil have større tendens til stress. Du bør derfor starte opbygningen af et stabilt fundament med at planlægge regelmæssig motion og gode kostvaner. Det er ikke nok at tage trapperne, støvsuge eller at cykle én gang om måneden. Dét du har brug for er en rutinemæssig tilbagevendende aktivitet som styrker din krop. Kroppen har brug for 3 gange én times motion om ugen hvor mindst 10 min foregår ved høj puls.

Ikke mange har evnen til at motivere sig selv så derfor er det en god idé at forpligte sig selv ved at træffe aftaler med andre om at motionere eller ved at melde sig ind i en sportsklub hvor der er en struktureret træning. Lav en aftale med træneren om din udvikling. Derved har du skabt en rutine i din hverdag som er med til at sikre dit fysiske fundament.

Kostvanerne skaber du ved at følge nogle enkle kostråd og ved at holde dit blodsukker stabilt. Det gør du ved at spise varieret med masser af grøntsager, spise ofte og spise et stort morgenmåltid. Sørg altid for at spise sunde mellemmåltider der kan holde dit blodsukker oppe. Du kan fx altid have en pose med nødder og tørret frugt i lommen så du hurtigt kan stabilisere blodsukkeret.

Zoneterapi kan løsne spændinger i kroppen, både fysiske og psykiske. Derved kan zoneterapi hjælpe til at skabe en indre balance. Zoneterapien udrenser og stabiliserer kredsløbet og give dig mere ro. Har du rygsmerter kan du med fordel bruge en kombination af kiropraktik og zoneterapi.

Det mentale fundament

Dit mentale fundament er allerede kommet i bedre balance hvis du har arbejdet med dit fysiske fundament. Men jeg vil anbefale at du også arbejder med meditation. Ofte forveksles meditation med koncentration, idet koncentration er evnen til at udelukke alt andet og kun rette sin opmærksomhed mod én ting. Det er en god evne at have, men den skaber ikke den ro du søger.

Meditation er en accept af alt der er i dine omgivelser som kan gribe ind i dine tanker og fysiske tilstedeværelse. Derfor er det muligt at meditere overalt og ikke kun på rolige steder. Hvis du ikke har prøvet at meditere før, kan det være en fordel at starte med 10 minutter i stille omgivelser. Målet er at tømme sit hoved for forstyrrende tanker så du kan få fred til det du er i gang med.

Du kan gribe det an ved at sætte dig ned, lukke øjnene og lade alle lyde, følelser og tanker komme ind. Lad være med at reagere på dem; bare sig ’hej’ til dem og se hvad de gør. Når tankerne begynder at kede sig så sætter de sig til rette eller forlader dig igen. Din rolle er altså udelukkende observerende – lad være med at deltage. Når du er klar til det kan du åbne øjnene og lade synsindtryk komme ind også og behandle dem på samme måde. Efter en del øvelse vil du kunne gøre det samme i et hektisk miljø. Du vil kunne acceptere altings tilstedeværelse uden at lade dig forstyrre af det.

Dit sprog

Når du har arbejdet med dit indre fundament skal du til at arbejde med et ydre fundament som involverer dine omgivelser. Hele din verden og den måde andre mennesker opfatter dig på afhænger af hvordan du kommunikerer i den. Det gælder både tale og kropssprog.

Kropssproget

Dine omgivelser læser og fortolker dit kropssprog og det har langt højere betydning end det du siger. Så vær meget opmærksom på at du signalerer åbenhed og positivitet. Derved sikrer du at dine omgivelser accepterer og respekterer dig. Tænk derfor på om du sidder med korslagte arme eller gemmer dig bag et jakkesæt eller måske undgår øjenkontakt.

Det du siger

Sproget er uendeligt vigtigt fordi det kan fortolkes på så mange forskellige måder. Derfor bør du altid tænke før du taler. Tænk over om dét du siger udtrykker noget positivt. Hvis du fx er utilfreds med noget, så er det et udtryk for at du har et ønske om noget der er bedre. Men hvis du formidler dét du er utilfreds med, så giver du ikke dine omgivelser muligheden for at handle positivt og din utilfredshed vil skabe en negativ stemning.

Derfor er det bedre at du finder ud af hvad du ønsker i stedet for og formidler dette ønske. Så giver du dine omgivelser mulighed for at handle positivt. Det skaber et dynamisk miljø som er præget af en positiv energi og stort mentalt overskud.

I bogen ’Vaner, udvikling og forandring’ har jeg skrevet meget om hvordan du kan skabe din egen verden og dermed din egen succes ved at bruge sproget. Din succes afhænger ikke af dine evner eller held, - den afhænger af hvordan du fremstår i den verden du ønsker at være en del af. 

Test dit fundament

I tabellen nedenfor kan du afkrydse de ord der karakteriserer dig selv eller din organisation. Det vil give dig et indtryk af hvor stabilt dit nuværende fundament er og hvilke område du kan arbejde mere aktivt med for at skabe mere stabilitet. Først når du har opnået stabilitet kan du udvikle og forandre. Stress er et udtryk for ustabilitet. 

Bæredygtigt

Ustabilt

Meget ustabilt

  • Fred og ro
  • God tilpasningsevne
  • Fleksibilitet
  • Forstående
  • Medfølelse
  • Fri
  • Målbevidst
  • Tillid
  • Positiv
  • Humørfyldt
  • Ting fungerer
  • Nysgerrighed
  • Eventyrlyst
  • Frygtløs
  • Tålmodig
  • Hensynsfuld
  • Selvtillid

  • Hyperaktiv
  • Overengageret
  • Overfladisk
  • Følelseskoldt
  • Misundelig
  • Afhængig
  • Uinteresseret
  • Dårlig selvtillid
  • Humørforladt
  • Genert
  • Ubeslutsom
  • Forsvarende
  • Dominerende
  • Irritabel

  • Overdreven
  • Fanatisk
  • Mistroisk
  • Egoistisk
  • Klynkende
  • Deprimeret
  • Kontrollerende
  • Fokus på problemer
  • Nervøs
  • Paranoid
  • Arrig

 

Videre læsning

I min bog ’Vaner, udvikling og forandring’ der udkommer i 2009, kan du læse meget mere om hvordan du kan skabe et stabilt fundament og udnytte de gode vaner og rutiner til at udvikle dig selv og din organisation. Men samtidig viser jeg også hvordan du undgår at gro fast i dårlige vaner der forhindrer forandring. Forandring er nødvendig på alle niveauer i vores liv, den er med til at sikre og skabe vores fremtid i verden.